KRAGNÆS JÆTTESTUEN
Området ved Gråsten Nor har altid tiltrukket mennesker. Her findes bl.a. bopladser fra ældre stenalder (ca. år 5000 f. Kr.). Ved at gøre en kort afstikker fra sporet, kan man besøge jættestuen i Kragnæs.
Jættestuen er fra yngre stenalder (ca. år 3200 f. Kr.). Højen er 17 m i diameter og 2,5 m høj. I kammeret er der 15 bæresten og 5 overliggere, hvor nogle vejer omkring 10 tons.
Grundplanen af Jættestuen som den så ud da den blev udgravet.
Højen omkring kammeret er bygget i 2 omgange, først med en slags rampe hvor man har kunnet transportere dækstenene opad med ruller. Senere er resten af højen bygget.
Sporet omkring
Sporet er placeret i Ærøskøbing og Marstal kommuner. Den afmærkede rute er ca. 8 km lang, men kan afkortes. Gråsen Nor er med sine godt 700 tdr. land det største sammenhængende engområde i Fyns Amt. Noret var oprindeligt et stort, fladvandet havområde, som blev inddæmmet i 1856. Gråsten Nor består i dag af dyrkede marker, mindre moser og græsningsenge, som oversvømmes vinter og forår.
Sporet starter ved naturcentret, der er indrettet med udstilling og undervisningsfaciliteter. Herfra arrangeres ture ud i Noret og naturen omkring Drejet. Drejskoven er på 12 hektar. Der findes mange sjældne planter og man kan opleve rovfugle og sangfugle. Der er også mange frøer i Noret. Fra dæmningen har man en god udsigt over vandet, hvor man kan se havfugle. Det fugtige Nord tiltrækker mange fugle i deres yngleperiode. Ved at gøre en kort afstikker fra sporet kan man se Kragnæs Jættestue.
I Jættestuen
Der er adgang til selve Jættestuen.
På tre af stenene er der indhugget skåltegn, både inde i kammeret og uden for.
Brynkehøj, der blev fredet allerede i 1884, ligger i dyrket mark, og er derfor ikke umiddelbart tilgængeligt for besøgende. Kragnæs Jættestuen (090703-33) blev udgravet og restaureret af Langelands Museum i 1974. Af samme grund fremstår fortidsmindet som det mest intakte på Ærø, og besøgende kan kravle via gangen ind i det ca. 13 m2 store kammer.
Bemærk, at mellemrummene mellem bærestenene i kammer og gang var fyldt med "tørmur", små fliser lagt omhyggeligt i lag.
En fredning blev gennemført allerede i 1884, men den blev ikke fulgt op af vedligehold, hvorfor forfaldet med tidens skarpe tænder gnavede videre. Udgravningen i 1974-75, skabte ikke blot videnskabeligt grundlag for rekonstruktionen af et flot fortidsminde, men resulterede tillige i et betydeligt fundmateriale.
Udgravningen blev foretaget af Langelands Museum.
Oldsager fremkom ikke kun inde i gangen og kammeret, men i et udrømnings- og offerskårlag i området omkring indgangspartiet. Her fandt arkæologerne bl.a. skår fra ikke færre end 130 lerkar, hvoraf de fleste antagelig har været anvendt ved talrige religiøse ceremonier til ære for de døde, hvis jordiske rester befandt sig inde i gravkammeret. Oldsagerne viste også, at Jættestuen var brugt som gravsted i hele Jættesuetid (3200-2800 f.kr.) og i enkeltgravtid (2800-2400 f.kr.).
Indgangen til kammeret.
Ærø har været ret tæt bebygget i bondestenalderen (4200-1800 f.kr.). I Kragnæs området har der ligget 16 dysser og Jettestuer samlet. Gravene ligger altid tæt ved bopladserne, så ved Kragnæs Jættestuen må der have været en større bosættelse.
Foran denne Jættestue lå en stenpakning der var fyldt med rester af offergaver.
Tæt ved indgangen er der forklaring til de enkelte elementer samt historisk beskrivelse af Jættestuen.
Her finder du Jettestuen
Kilde:
Fyns Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Ærø turistbureau.
