Ny Ærø kommune 

 

Øen Ærø

 

 

Øen Ærø

Ærø er absolut en af perlerne blandt de danske øer. En kultur og et samfund, hvor moderne liv og bekvemmeligheder går hånd i hånd med århundreder gamle købstadstraditioner og én af Danmarks mest spændende maritime historier.

 

Ærø ligger i det Sydfynske Øhav. Øen er ca. 30 km. lang og 8 km. på det bredeste sted. Den har i alt ca. 7050 indbyggere, hvoraf hoved parten bor i de tre byer Marstal, Ærøskøbing og Søby.

 

Største by er Marstal med 2340 indbyggere - Ærøskøbing har 978 og Søby 598. Den helt store trafik til Ærø går ad vandvejen. De fire velfungerende færgeruter sørger for en hyppig forbindelse til fastlandet.

 

Naturen er storslået – varierende fra sandstrande over grønne marker til stejle klinter. Øens historie er spækket med søfartstraditioner, og endnu den dag i dag kommer en betragtelig del af den danske coasterflåde fra Ærø.

 

De fleste besøger Ærø om sommeren, men efterhånden får flere øjnene op for den helt specielle ærøske stemning og natur, som også hersker om foråret og efteråret - og naturligvis om vinteren, hvor naturoplevelsen sammen med freden og roen, sætter sit præg på det daglige liv.

 

Ærøskøbing, der i 2003 modtog Europa Nostra prisen, hører til blandt de bedst bevarede danske byer fra 1700-tallet, med kongeligt købstadsprivilegium fra 1522. Gadeplanet stammer fra Middelalderen – brostensbelægningen, stokroserne og de smukke vinduer og døre emmer af Eventyrby.

 

 

Historie

Lige siden sidste istids ophør har Ærø tiltrukket vore forfædre, og overalt findes spændende oldtidsspor i landskabet. På marker og langs strande kan man finde tegn på menneskers aktiviteter gennem mere end titusind år.

 

Flere kæmpehøje, jættestuer og stendysser vidner om vore forfædres tilstedeværelse. Nærmere information i hæftet "20 seværdige steder". Sankt Alberts valfartskirke ved Vejsnæs Nakke er sidste nye udgravning på Ærø. Efter udgravningerne i 1996 af den sagnomspundne Skt. Alberts Kirke blev det imponerende anlæg genskabt og ligger nu majestætisk i det ærøske landskab.

 

Af nyere historie er specielt tiden under hertugdømmerne interessant. Perioden strakte sig fra 1300-tallet og frem til 1864, og undervejs var Ærø henholdsvis samlet og delt i en række enklaver.

 

Ærø lå uden for det danske kongeriges toldmure, og der var skabt grundlag for et blomstrende smugleri, som var levevejen for en lang række ærøboere. I 1750 samles Ærø til én administrativ enhed. En mindesten ved Olde mølle markerer samlingen. Ved denne samling tog man af praktiske hensyn den gamle Jyske Lov fra 1241 i anvendelse, og den dag i dag er visse af bestemmelserne i loven fortsat gældende på Ærø.

 

Af nutidshistorie er kampen for overlevelse som udkantsområde et af de vigtigste elementer. Ærøboernes sammenhold i denne henseende kom specielt tydeligt til udtryk i år 2000, hvor en folkebevægelse fik reddet Marstal Navigationsskole fra lukning.

 

Download Ærøkort A3 A4 

 

< Se fotogalleri fra Ærøskøbing by 

< Forsiden

 

Har du en god information om Ærø eller et godt link til Byportalen,

så send os en E-mail på support@byportalen.dk