Sporet ved Gråsten Nor på Ærø
- er en særlig oplevelse for naturelskere, hvor du er gæst på lodsejernes private ejendom som har åbnet sporet for færdsel til fods. Man er velkommen til at tage hunden med i snor. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen.
Den afmærkede rute er ca. 8 km lang. (Ruterne er afmærket med gule eller røde trekanter på pæle). Turen kan afkortes ved at følge de røde pile på tværs af Noret umiddelbart nord for flyvepladsen.
Gråsen Nor
- er det største sammenhængende engområde i Fyns Amt, og er på godt 700 tdr. land. Noret var oprindeligt et stort, fladvandet havområde, som blev inddæmmet i 1856. Gråsten Nor består i dag af dyrkede marker, mindre moser og græsningsenge, som oversvømmes vinter og forår.
Sporet starter ved naturcentret, der er indrette med udstilling og undervisningsfaciliteter. Herfra arrangeres ture ud i Noret og naturen omkring Drejet. Drejskoven er på 12 hektar. Der findes mange sjældne planter og man kan opleve rovfugle og sangfugle. Der er også mange frøer i Noret. Fra dæmningen har man en god udsigt over vandet, hvor man kan se havfugle. Det fugtige Nord tiltrækker naturligt mange fugle i deres yngleperiode. Ved at gøre en kort afstikker fra sporet kan man se Kragnæs Jættestue.
Kragnæs Jættestue
Området ved Gråsten Nor har altid tiltrukket mennesker. Her findes bl.a. bopladser fra ældre stenalder (ca. år 5000 f. Kr.). Ved at gøre en kort afstikker fra sporet, kan man besøge jættestuen i Kragnæs.
Jættestuen er fra yngre stenalder (ca. år 3200 f. Kr.). Højen er 17 m i diameter og 2,5 m høj. I kammeret er der 15 bæresten og 5 overliggere – nogle vejer omkring 10 tons.
 | Maj-gøgeurt På græsningsengene vokser mange forskellige urter. Lige netop her blomstrer hvert år mellem 8-10.000 blomster af den fredede maj-gøgeurt. Af sjældne planter i Noret skal også nævnes den udrydningstruede engensian (Gentianella uliginosa). Maj-Gøgeurt er en af vores mest almindelige orkidéer. Men den er gået stærkt tilbage ligesom de andre orkidéer, der vokser på fugtige enge og i moser. Den er sjælden, men findes hist og her i sydlige Danmark - herunder Ærø. Maj-Gøgeurt er en robust orkidé med en kraftig stængel med purpurfarvede blomster. Den bliver normalt 15-40 cm og kan blive en af vores højeste orkidéer. Bladene er som regel brede og kraftigt plettede på oversiden, men kan være uden pletter. Maj-Gøgeurt kan variere meget i størrelse, blade og farve på blomsterne. Den blomstrer i slutningen af maj. Maj-Gøgeurt bestøves af humlebier. Bemærk - Maj-Gøgeurt er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges. |
Gråsten er faktisk det samme som det sønderjyske Gråsten, for indtil 1864 hørte Ærø til Gråsten amt. Herregården Gråsten blev sidenhen flyttet til det sønderjyske, hvor den ligger den dag i dag.
Drejskoven er på 12 hektar og blev rejst i 1924 som idag er statsskov. Ved Drejet er der rastepladser og en god badestrand. Desuden er Drejet et yndet mål for lystfiskere. Her findes mange spændende fortidsminder, bl.a. voldanlægget fra omkring 1330, der ses tæt ved toiletbygningen. Lidt længere rundt langs Drejet kommer man til Skt. Alberts Kapel. Sagnet fortæller, at kirken skred i havet under præstens prædiken, og han og det halve sogn druknede. Men kirken står her endnu! Omkring kapellet er volde fra 700-tallet. De er en del af de mange forsvarsværker, der blev bygget i Danmark på den tid.
Rovfugle, sangfugle og planter i Noret Ved p-pladsen er opstillet en informationstavle, hvor du har mulighed for at læse mere om de rovfugle, sangfugle og planter, der er mulighed for at se i Noret.
| Springfrø Gråsten Nor har store bestande af padder, bl.a. springfrø og grøn frø. I de senere år er der blevet færre af dem, fordi sænkningen af grundvandet udtørrer deres tilholdssteder. Springfrøen ses i engene, hvor den søger efter insekter. Den kommer kun til vandhullerne i det tidlige forår for at lægge æg. Den grønne frø kan høres i maj og juni på over én kilometers afstand. Det lyder, som om den ”gnaver” sten. De grønne frøer holder til i Norets vandhuller. Også krybdyrene er godt repræsenteret i Noret. |
| Grøn Frø Den grønne frø kan høres i maj og juni på over én kilometers afstand. De grønne frøer holder til i Norets naturlige vandhuller. Også krybdyrene er godt repræsenteret i Noret. Man kan se både markfirben og almindelige firben, samt stålorm og snoge. Man behøver ikke at frygte for hugorme - de findes ikke på Ærø Grøn frø er opstået som en krydsning mellem kortbenet grøn frø og latterfrø, men er blevet til en selvstændig art gennem nogle specielle forhold omkring dens arvelighed. Den lever hele året i vandhuller med skov i nærheden. Grøn frø er den frø, der lægger æg senest på foråret og kræver det varmeste vand. Derfor skal solen helst kunne skinne på hele det vandhul, hvor den yngler. Vandet skal være rent, og der skal være mange vandplanter. Gråsten Nor er et udmærket sted for Grøn Frø og dens levevis. Den lægger sine æg i slutningen af maj i klumper fra 20 op til 1.000 æg, i alt et par tusind æg. Æggene kan være meget forskellige i størrelse. Når æggene er blevet lagt, bliver frøerne på de samme steder, som de har ynglet. Nogle vandrer dog ud i søgen efter større moser og søer. |
| Markfirben Man kan se både markfirben og almindelige firben, samt stålorm og snoge. Markfirbenet er et kraftigt bygget firben, og måler 60-90 mm. Dertil kommer 14 cm hale. Hunnen er større, men slankere og med kortere hale end hannen. Forekomsten kan være pletvis, men på egnede levesteder som her kan man finde store bestande. Markfirbenet lever på solbeskinnede og lysåbne naturtyper med sandet jord og god varme. Hannerne går af dvale i starten af april, dernæst følger ungerne, og til sidst hunnerne der først kommer frem i maj. Det er dermed det danske krybdyr der har den længste vinterdvale. Parringen foregår i maj, og i løbet af juni finder hunnen et egnet sted at lægge æg. Æggene lægges i 5-10 cm dybde og klækker i august/september alt afhængig af vejret. |
Havfugle.
Fra dæmningen har man en god udsigt over vandet. Her er opstillet en informationstavle med nogle af de mange havfugle, man kan se herfra.
Ynglefugle ved vandhullerne.
Det fugtige Nor tiltrækker mange fugle i deres yngleperiode, og det er desuden en vigtig rasteplads om foråret og efteråret for en lang række trækfugle. Ved at foretage en afstikker fra sporet har du mulighed for at læse mere herom på informationstavlen.
| Østærø Arealerne på Østærø består af 4 separate skove, der tilsammen udgør 69,4 ha. Egehovedskoven i Marstal kommune udgør 31,4 ha og er plantet fra 1981 – 1983. Skoven er beliggende umiddelbart syd for Marstal. Arealet består af campingplads, areal med badeskure, strandbred samt skovrejsning. Campingpladsen dækker 2,1 ha. og drives af Marstal Kommune. Der findes lokalplan for hele Egehovedskoven. De skovbevoksede dele består primært af eg med iblandet skovfyr eller østrigsk fyr. Der findes også en række andre træarter så som bøg, ædelgran, lærk, birk, avnbøg og nordmannsgran. Alt i alt en varieret beplantning, der allerede har skovpræg. Toftegårdsskoven i Marstal kommune på 15,8 ha. ligger umiddelbart nordvest for Marstal helt ind til bygrænsen. Skoven er tilplantet i 1993 og består af eg, bøg og ask. Derudover er der mod syd åbne arealer med græsning, udlagt af hensyn til skovens naboer mod syd. |
| Drejskoven - på 12,9 ha. ligger i Ærøskøbing kommune, sydvest for Marstal og skiller Gråsten Nor fra Østersøen. Skoven er en smal plantage med en lang række træarter plantet på inddæmmet havbund. Skoven fremtræder fra landevejen som en fyrreskov, men indeholder mange løvtræarter i den del der ligger ind mod Gråsten Nor. De mest anvendte træarter er østrigsk fyr, skovfyr, bjergfyr, contortafyr, eg, poppel, birk, lind og ahorn. |
Kobbersneppe
Gråsten Nor er ét af Fyns Amts største engområder. Arealet rummer stadig uopdyrkede steder af stor botanisk interesse. Det er ligeledes en vigtig fuglelokalitet, hvor man kan være heldig at se f.eks. Stor Kobbersneppe og Brushane. De tilbageværende vandhuller er ynglested for Springfrøen og Grøn Frø som beskrevet ovenfor.
Voderup Klint ¤ Gråsten Nor ¤ Vitsø ¤ Skjoldnæs Fyr
