Vitsø
I Søbygaards borgens storhedstid har man kunnet sejle ind til dens fod på Vitsø. Søen er naturligt afsnøret fra havet af stenvolde. Senere er søen tørlagt ved menneskehånd så det i dag dels er frugtbar landbrugsjord og dels naturområder. Vitsø er fredet og der er adgang gennem området til fods og på cykel.
Vitsø enges historie
Om her har været enge eller ej, da her var tørt land i stenalderen for 8.000 år siden ved vi ikke. Men herefter steg havet og Vitsø har været en fjordarm med strandenge rundt i kanten. Efterhånden har havstrømmene aflejret sten i store volde ud fra kysten og her er dannet et mægtigt strandvoldsystem med våde strandengspartier imellem voldene. Strandvoldene er gravet i stykker, da man har gravet grus og sten til veje og byggeri. I dag er her en sorterings- og oplagringsplads for råstoffer, der udvindes i havet, og fragtes hertil fra Søby havn.
I 1788 gjorde man første forsøg på at indvinde land ved at bygge videre på den naturlige dæmning mod havet og pumpe vand væk. Man fik 11 ha eng. Inddæmningen har været en af de første i Danmark. Tørlagt blev søen først i 1871, men området har været fugtige enge. Ved stormfloden i 1872 blev Vitsø til sø igen. Man lavede en ny tørlægning, men området har først været effektivt afvandet fra man fik elpumpen i 1964 og byggede nye kanaler og en ny dæmning. Muslingeskaller fortæller om jordens fortid som havbund.
Mange af engene forsvandt med den øgede dræning. F.eks. havde Gydemade indtil da været voksested for flere sjældne planter. Nu er de fleste planter væk. Med køernes forsvinden fra landbrugene gror mange af de resterende enge til i høje urter og buske. Men Fyns Amt giver tilskud til afgræsning af engene, hvis nogle landmænd er interesserede.
Fakta (se nr. på kortet)
1: Ved at gå på strandvoldene udenfor dæmningen kan man opleve de bunker af sten som havet har aflejret. Særegne planter gror her.
2: Vandhuller der er opstået efter, at man har gravet sten og grus i strandvoldene. Her er i dag et rigt fugleliv med masser af gæs og ænder.
3: Den fredede Vitsø vindmølle er opført i 1838 til at pumpe vandet ud af Vitsø. Møllen er den eneste i Danmark, som har bevaret archimediske snegle af træ, der “skruede” vandet op. En teknik der er karakteristisk for de tidlige snegle.
Grågåsen yngler i Søby Måe
Gæssene flyver før daggry i små skrattende flokke mod græsgangene. Området i det vestlige Vitsø er godt for gæs – her er vandområder hvor de kan ruge i fred og enge hvor de kan græsse i nær heden. Grågåsen lægger 5–6 æg allerede i marts måned.
I begyndelsen af juli er ungerne ved at være flyvefærdige. Udenfor ynglesæsonen kommer her store flokke af gæs for at æde inden de rejser videre syd- eller nordpå – afhængig af årstiden.
Engen i Søby Måe er den sidste rest af de tidligere meget store engstrækninger ved Vitsø. Her yngler ud over gæssene en del andre vandfugle som ænder, måger og vadefugle. Du ser viben flakse henover engen, mens du hører dens karakteristiske skrig.
Grågåsen
Grågåsen er den eneste gåseart som yngler fast i Danmark - endnu. Grågåsen træffes overalt i Danmark, dog mest på øerne, som ex. Ærø. Grågåsen yngler ved rørbevoksede søer og moser, hvor der i nærheden findes græsgange. Den danske bestand overvintrer i Spanien, herfra vender de tilbage mellem jan.-marts.
Størrelse: ca. 85 cm.
Hjertekarse
Hjertekarse gror på strandvoldene udfor Vitsø. Navnet har den efter dens frø, som har form som et hjerte. Planten blomstrer fra maj til juli og bliver 25 til 50 cm høj. Den kommer fra sydligere himmelstrøg, hvor den er fulgt med korn og bælgfrø. Mange steder har den redt sig fra havnebyer langs kysten til strandskrænter, klinter og kanalbredder.
Bakkenellike
Bakkenellike (Dianthus deltoides) er en 10 - 20 cm. høj plante, der er ret almindelig på overdrev, skrænter og sandmarker. Det er de rosen røde blomster der bruges som krydderurter og de blomster i juli.
Det er kun blomsterne der bruges, intet af det grønne.
Blomsterne plukkes, inden blomsten folder sig helt ud, for da har blomsten haft besøg af insekterne, og de henter netop det vi gerne vil have til kryddersnapsen.
Et af de steder hvor Bakkenellike findes i mængder er netop på Ærø ved voldstedet 'Søby Volde' også kaldet 'Borren'.
Opskrift
Blomsterknopperne fyldes i et glas med tætsluttende skruelåg og dækkes med 'Svendborg Snaps' og trækker der i 4 dage, og filtreres gennem et kaffefilter. Denne kryddersnaps vinder meget ved lagring, den skal fortyndes ca. 1 - 6. God fornøjelse.
Voderup Klint ¤ Gråsten Nor ¤ Vitsø ¤ Skjoldnæs Fyr
