

| Ærøskøbing Havn: www Kapacitet 300 både - Søkort 170 pos. Nr.: 54 54' 30'' N - 10 24' 50'' E Kontor: Ærøskøbing Havn Havnen, 5970 Ærøskøbing Havneassistent: Peter Halskov Gregersen Telefon: 0045 63 52 63 65 tast "2" > Se luftfoto Fotogalleri Færge: Svendborg - Ærøskøbing |
Ærøskøbing Havn & Marina
Midt på Ærø ligger "eventyrbyen" Ærøskøbing med hyggeligt havnemiljø med 275 liggepladser, moderne faciliteter. Fine legepladser og grillplads.
Praktiske oplysninger om anløb af havnen Ærøskøbing
275 faste pladser, gode gæstepladser, lystbådehavn, færgehavn, trafikhavn, legepladser, kiosk, minigolf, toileter, bad, telefon, havnekontor, tankning af diesel, bådeværft, kran, bedding, benzin & diesel miljøstation, grillpladser, badestrande.
Trafikhavn og Vestre Bådehavn er kommunale havne
Anmodning om havneplads sker til havnefogeden. Regler og priser gældende for den enkelte havn fremgår af særlige havneregulativer, der gælder et år ad gangen.
Vandstand:
Middel HV - LV 0,1 m.
Storm E - SE + 2,0 m.
Storm W - SW - 1,5 m.
Midt på Ærø ligger eventyrbyen Ærøskøbing med hyggeligt by- og havnemiljø.
Se fotogalleri fra Ærøskøbing By

>> Se havnens hjemmeside her
Beliggenhed
Farvandet S for Fyn, Ærø N-kyst 54°53,6'N 10°24,7'E - kort 152
Havnen
- der ejes af Ærø Kommune, består af et enkelt bassin og et færgeleje uden for N-molen samt af Vestre Bådehavn NW herfor. Til havnen fører to uddybede render, hvoraf den ene er afmærket og fyrbelyst. Til Vestre Bådehavn fører en uddybet og afmærket rende.
Største skibe
- der kan besejle havnen: Længde 76 m, bredde 13 m og dybgang 4,5 m.
Vandstand
Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,1 m. Storm fra N og SE kan give indtil 2,0 m højvande og storm mellem W og SW kan give indtil 1,5 m lavvande.
Besejling
Sejladsen til Ærøskøbing Havn foregår W om Dejrø (Møllegab) i forbindelse med den uddybede, afmærkede og fyrbelyste 3,8 m dybe rende eller den uddybede 5,0 m dybe rende. 3,8 m-renden er 20 m bred og 5,0 m-renden er 25 m bred.
Opmærksomheden henledes på, at større skibe ikke kan benytte Ærøskøbing havn båke- og ledfyrlinie i den del af Møllegab, der ligger mellem Bjergene og Dejrø, idet det på grund af landgrundet W for Dejrø er nødvendigt at følge løbets krumning. Se kort 152 og Særlige bestemmelser. Desuden findes et løb E om Dejrø, i hvilket dybden er 3,6 m.
Opmærksomheden henledes dog på den i kort 152 viste pulle på 2,7 m mellem Dejrø og Ommelshoved Flak. Se i øvrigt Særlige bestemmelser.
Fartbegrænsning
3 knob i havnen og i Vestre Bådehavn.
Afmærkning
Ved Møllegab N for renden ligger en rød/hvid stage med kugletopbetegnelse. E for Bjergene står et fyr (grønt blink, grøn pæl med grøn topbetegnelse). W for Dejrø står et fyr (rødt blink, rød duc d'albe). Renden er på W-siden afmærket med 3 grønne stager med topbetegnelse og på E-siden en rød tønde uden topbetegnelse og en rød stage med topbetegnelse.
Renden til Vestre Bådehavn er på N-siden afmærket med 2 grønne stager med topbetegnelse og på S-siden med 2 røde stager med topbetegnelse i perioden 1/5-1/10. Se kort 152.
Båker
Ærøskøbing Havn Bag- og Forbåke leder holdt overet (196,3°) gennem den uddybede, 3,8 m rende til havnen. Bagbåken: På havnepladsen. Hvid mast med rød trekant med nedadvendt spids Forbåken: På W-lige molehoved. Hvid og grøn mast, med rød trekant med opadvendt spids.
Fyr
Ærøskøbing Havn. Ærøskøbing Havn Bag- og Forfyr viser grønt, fast lys og leder holdt overet (196,3°) gennem den uddybede, 3,8 m rende til havnen. På W-lige molehoved et fyr, der viser grønt blink. Samme mast som forfyr. Molehovedet er facadebelyst. På E-lige molehoved et fyr, der viser rødt blink. Rød pæl. Vestre Bådehavn, indsejling.
På N-lige molehoved et fyr der viser grønt blink. Grøn rørmast. På S-lige molehoved et fyr, der viser rødt blink. Rød pæl. Fyrene er tændt hele døgnet i perioden 1/5-1/10.
Tekst fra havnens hjemmeside.
Ærøskøbing Havn ¤ Marstal Havn ¤ Søby Havn
Kleven Havn ¤ Strandbyen Havn ¤ Kogehuset i Ærøskøbing