
Marstal Havn & Marina
Mod øst ligger Marstal - Ærø's driftige skipper- og søfartsby med maritime traditioner. 400 liggepladser, moderne faciliteter, livligt havnemiljø med stor grill / legeplads.
Praktiske oplysninger om anløb af Marstal havn:
På Ærøs østende, på grænsen mellem Det Sydfynske Øhav og Østersøen ligger Marstal havn. Havnen er mod S beskyttet af sandtangen Eriks Hale, Marstallernes badestrand, med de berømte badehuse.
Mod øst er havnen beskyttet af en 1 km lang stenmole, opført frivilligt af søfolkene fra 1825 og flere årti'er frem, som beskyttelse for den store sejlskibsflåde, der talte mere end 300 enheder omkring år 1900.

I dag er havnen hjemsted for et halvt hundrede fragtskibe. Her er træ- og stålskibsværfter, anløbskajer for charterskonnerter, fiskerihavn, færgehavn med færgeforbindelse til Rudkøbing og passagerskibsforbindelse til Kiel samt bådforbindelse til Birkholm.
Desuden en stor velbesøgt lystbådehavn med plads til ca. 400 både. Her er legepladser, grillpladser og andre fritidsfaciliteter, desuden er der et lavvandet område velegnet til sejlads med småbåde og surfbrædder i havnens sydligste del. Byen bærer præg af indbyggernes levevis og arbejdplads De Syv Have.
Smågaderne udspringer fra havnen og går op til byens handelsgader og til kirken. Ved havnen ligger Marstal Søfartsmuseum. Ikke langt derfra Marstal Campingplads.
Turistkontoret ligge ved Havnen.
I byens udkandt ligger den store Navigationsskole og i nærheden heraf verdens største solfangeranlæg tilhørende Marstal Fjernvarme.
Reparationer af skibe og både kan finde sted på de lokale værfter, både-byggerier, sejllofter og motorfabrikker.
I havnen er der flydedok, der kan tage skibe op til 108 m i længden og 15 m i bredden, 2 ophalerbeddinger, desuden mindre bedding for både, samt kranoptagningsmuligheder ved værfterne og Marstal Sejlklub.
Der er moderne toilet/bad og vaske faciliteter flere steder langs havnen. Der er el- og vandstik på broerne og bunkersstation ved havnen samt mulig-hed for tømning af tanke.
Der er lodsstation Telefon: 62 53 34 50 eller Mobil: 30 69 66 66 med lodsbåd, desuden er der bugserbåd i Marstal havn.
Marstal Havn kan anduves via tre løb.
Kommer man gennem Smålandsfarvandet eller Storebælt passeres gennem Rudkøbing Løb videre forbi Strynø til Marstal, renderne her er fyrafmærkede og kan besejles med en dybgang på max. 3,20 m.
Kommer man gennem Smålandsfarvandet eller Storebælt passeres gennem Rudkøbing Løb videre forbi Strynø til Marstal, renderne her er fyrafmærkede og kan besejles med en dybgang på max. 3,20 m.
Kommer man fra Lillebælt eller fra Østersøen rundt Skjoldnæs på Ærøs NV-lige spids går sejladsen gennem øhavet og Mørkedybet, der ikke er fyrafmærket, her kan et fartøj med op til max. 3,60 m dybgang gå igennem.
Endelig er der en ledefyrafmærket gravet ret rende fra Østersøen ind til Marstal, Marstal Søndre Løb. Afstanden fra Holtenau, Kielerkanalen er ca. 30 sømil og fra Slien ca. 20 sømil. Skibe med en dybgang indtil max. 4,50 m, kan anløbe dag og nat.
Her er ingen ebbe og flod, men høj- og lavvande forekommer med henholdsvis NE-lige og SW-lige vinde, der følgeligt kan sætte en del strøm specielt i Marstal Søndre Løb. Søkort for området nr. 170.
Marstal er kendt for sit hyggelige havnemiljø.
Kalkovnen på havnen i Marstal
I Marstal Havn ligger en ø, som i dag kaldes for Kalkovnen. Den imponerende kampestensmole ved øen blev i 1825 opført af lokale søfolk på frivillig basis. Øen blev brugt som reparationssted for skibe, indtil den i 1863 blev lejet ud til kalkbrænderi.
Ærøskøbing Havn ¤ Marstal Havn ¤ Søby Havn
Kleven Havn ¤ Strandbyen Havn ¤ Kogehuset i Ærøskøbing